Aktiviteter

Vi har bl.a. dyrehold, naturlegeplads og bålhytte.

Vi har bmx-cykler, skaterrampe, trampolin og løbehjul. Vi tager i svømmehal, i skøjtehal, til gokart, i biograf og på shoppetur. Vi spiller fodbold, bordtennis og musik. Vi har kreative værksteder, spillerum og café.

Vi har madklub, tager på sommer- og vinterkoloni, vi har overnatninger og vi holder fester. Nogle af disse aktiviteter laver vi i samarbejde med andre klubber i Hvidovre.

Her på siden kan du gå på opdagelse, i alle aktiviteterne. 

Luk alle
Åbn alle

I krea kan du lave alt fra præfabrika, der er nemt at komme i gang med, til de flotte graffitimalerier, der kræver noget mere.

Vi har to værksteder, et inde, i daglig tale kaldet krea og et ude i skuret ved boldbanen, som vi kalder kunstværket. Det vi er optaget af på krea er, at man kan udfolde sig kreativt, at man kan fordybe sig og at man kan blive dygtigere og lave kunst, der kræver lidt mere. Vi lægger også vægt på samvær og at man er med i et fællesskab. Alle medlemmer har mulighed for at lave kunst for 50,- kr. hver mrd. Dækker beløbet ikke helt kan forældrene sætte penge ind på en kreakonto, via mobilepay, i dit navn.

Et medlem i klubrådet har også krea som særligt fokus og kan bringe ideer og forslag fra krea op til diskussion. 

Tre gange om året laver vi overnatning med krea som tema, to af dem har særligt fokus på graffiti. Til overnatningen kan man enten lave egen kunst eller malerier. Man kan også være med til et fællesmaleri. Her er god tid til fordybelse, til snakke og til at blive dygtigere.

Klubben har i alt 22 computere, 17 i stueetagen og 5 på 1. sal. Computerne har netadgang og vi har placeret dem i vores E-sportsrum, i vores al-rum på første sal og i cafeen i stuen. Denne placering er helt bevidst, for her er vi i god dialog med medlemmerne i deres brug af spil og om deres færden på nettet. Vi er meget opmærksomme på sprogbrug og taler med medlemmerne når sproget bliver grimt. Vi er også opmærksomme på medlemmernes tid ved computerne. Som udgangspunkt kan man spille en halv time ad gangen, to gange dagligt. Hvis man som forældre ønsker begrænsninger i Deres børns spilletid, opfordrer vi til at der spilles i klubben, i sociale rammer og mindre hjemme.

Udover computere i klubben tager vi ofte på net-cafe for at spille computerspil mange sammen. Af andre spillemaskiner har vi PlayStation og Wii.

xxx

xxx

Vi har åbent i musik mandage og torsdage eftermiddage samt tirsdag aften. Vi har et lille lydstudie, hvor man kan indspille sin egen musik. Almindeligvis kan man spille en time ad gangen. Man kan spille flere sammen, men det er også muligt at øve alene. De instrumenter vi har i klubben er guitar, bas, trommer og keyboard.

I vores café har vi brætspil, computere og køkken. Vi serverer en eller anden form for mad hver dag, ca. kl. 15. Det kan enten være lune boller, lasagne, kylling, pølser eller kage. Det kan også være yoghurt, koldskål, riskkiks med kylling, rugbrød o.l. Vi stiller frugt frem hver dag som man frit kan tage af. I caféen kan du også købe sunlolly, nudler og toast. Det er også her du tilmelder dig de forskellige ture, læser ugeprogrammet, skriver dig op til computer tid o.l.

Aktiviteter i vores klub