Inklusion

Vi mener at alle mennesker er unikke og alle har deres særlige behov for at blive set, anerkendt og inkluderet. For de fleste medlemmer bliver dette behov tilstrækkeligt dækket i det daglige pædagogiske arbejde, dog er der børn og unge, som på den ene eller anden måde, har brug for ekstra støtte i det daglige.

Denne gruppe kan groft opdeles i to grupper. Den ene er børn og unge med funktionsnedsættelse eller en diagnoseproblematik. Den anden er mere vanskelig at definere, men er de børn og unge, der har behov for en særlig pædagogisk indsats på baggrund af sociale, skole eller familiemæssige forhold. For begge gælder det at der er et tæt samarbejde med sfo, skole, sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, centeret og andre, der har med pågældende at gøre. Dette samarbejde beskrives ud fra en helhedsorienterede tænkning om det enkelte medlem.

Når medlemmer har funktionsnedsættelser eller diagnoser skal klubbens ansatte have kendskab til og gøre brug af evt. særlige pædagogiske metoder, der kan støtte det enkelte medlem. Dette forudsætter at personalet kan erhverve de nødvendige kompetencer gennem kursus og uddannelse. Denne fokus på løbende uddannelse er nødvendig hvis medlemmer med funktionsnedsættelse og diagnoser skal kunne inkluderes. 

Den anden gruppe, der søges inkluderet er medlemmer, der kræver en særlig indsats. Klubbens arbejde tilrettes derfor så den nødvendige tid findes til denne opgave om nødvendig ved at søge forvaltningen om ekstra ressourcer. Dette arbejder kræver også en opmærksomhed på efteruddannelse.

En ressource person, ssp-medarbejder, har fokus på denne særlige opgave i klubben. SSP-medarbejderen ”uddanner” løbende de øvrige personaler, så også medlemmer med særlige behov inkluderes i klubben. Lykkedes det ikke klubben, trods nævnte tiltag, at få medlemmerne inkluderet skal de så vidt det er muligt hjælpes videre. Derfor er samarbejdet med hjem, skole, sagsbehandlere og forvaltning særligt vigtigt når vi har børn og unge som ikke kan gå i klubben. Ovenfor står nævnt en række samarbejdspartnere, der er vigtige i arbejdet med inklusion: Det enkelte medlem, hjemmet, skolen, sagsbehandlere, forvaltningen, sfoén mv. I klubben nedskrives dette så samarbejdet, så vidt det er muligt, formaliseres.